23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Større anlæg øger risikoen for brandfare

Som størrelsen på produktionsanlæggene i Danmark vokser, stiger brandfaren eksponentielt. I takt med effektiviseringen presses udstyret til at køre i flere timer, hvilket stiller nye krav til service, vedligehold og rengøring. Samtidig får uplanlagt driftstop på grund af brand endnu større økonomiske konsekvenser.

Udløber
11. august 2024

Optimering og effektivisering af de danske produktionsenheder er essentielt for konkurrencedygtigheden og medvirkende til, at det er muligt at beholde arbejdspladser i Danmark. Dette har medført, at produktionsanlæg er blevet lagt sammen – tendensen inden for en lang række brancher er, at enhederne bliver færre, men større.

Imidlertid oplever brandsikringsspecialisten Safevent, at de større produktionsanlæg, der ofte kører i mere end ét skift, stiller nye og større krav til forebyggelse af brandudvikling.

- Serviceintervallerne stiger eksponentielt, som udstyret presses, værktøjet bliver hurtigere slidt, og maskinerne når måske ikke at køle tilstrækkeligt ned. Samtidig stiller den øgede produktion meget store krav til den daglige rengøring. Det er en brandfarlig cocktail, og det reagerer forsikringsselskaberne også på nu, forklarer direktør René Hvidkær Jørgensen fra Safevent.

Netop forebyggelse er i fokus hos Safevent, der har leveret udstyr til forebyggelse af brand i en lang række produktionsanlæg i Danmark og udlandet. 

- Vi har ikke bare fokus på begrænsning og bekæmpelse. Vi vil allerhelst forbygge en brand ved at stanse den i det øjeblik, den opstår. Her er blandt andet gnistdetektering og slukningsanlæg helt essentielle sikkerhedsforanstaltninger i et produktionsanlæg, understreger René Hvidkær Jørgensen.

Dyre, uplanlagte driftsstop

I takt med at produktionsanlæggene bliver færre, men større, bliver de økonomiske konsekvenser ved et uplanlagt, langvarigt driftsstop på grund af brand også markant større. Tidligere kunne en industrivirksomhed have flere lokationer, samtidig med at producenter af træ, korn og foderstoffer også havde mulighed for at få forarbejdet deres råvarer langt flere steder. I dag er mange virksomheder og brancher langt mere sårbare, fordi produktionsanlæggene er færre, større og optimeret til at køre i flere skift.

Ved en brand bliver den opnåede effektivitet forvandlet til lammende ineffektivitet og medfører betydelige omsætningstab.

- Vi oplever, at virksomheder overser den øgede brandfare, og mange kommer først til os, når skaden er sket. Du kan næsten ikke lave nok service, vedligehold, udskiftning af værktøj og rengøring, og så kan vi hjælpe med at sikre, at folkene på stedet får advarsler og produktionen bliver stoppet øjeblikkeligt ved gnistudvikling eller for høj varme i anlæggene, forklarer René Hvidkær Jørgensen.

Safevent er specialiseret i løsninger, der minimerer brand og eksplosionsfare i produktionsanlæg. Herved minimeres skader på anlæg og medarbejdere samtidig med, at driftstab undgås. Safevent rådgiver om og leverer løsninger inden for forebyggelse, begrænsning og bekæmpelse af brand og eksplosioner, hvor hele processen fra rådgivning over installation til efterfølgende service håndteres.

Læs mere om Safevent her: www.safevent.dk 

Safe Vent
Egholmvej 5B
9800 Hjørring
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38999605
P nummer: 1013157657

Kontaktperson

RHJ
René Hvidkær Jørgensen
+45 21628242 rh@safevent.dk

Send til en kollega

0.032